Baby & Beats
Fredage kl. 09:30-10:30
(18/9, 25/9, 2/10, 9/10)
Ry Hallerne, Aktivitetslokalet
Holdbeskrivelse:
Baby & Beats er et 4-ugers danseforløb, hvor vi lærer små, sjove koreografier og danser til god musik – med baby i bæresele, vikle, slynge eller bare i nærheden, alt efter hvad der fungerer for jer.
Det er ikke tænkt som en hård forbrændingstime, hvor pulsen skal op, og sveden skal dryppe. Det handler mere om at få bevæget kroppen lidt, høre (efter min mening) god musik og danse. Vi tager det i et tempo, hvor både du og baby kan være med.
På holdet er der selvfølgelig plads til bleskift, amning, trøst, pauser og alt det andet, der følger med en baby. Du behøver ikke kunne danse – bare have lyst til at gøre det. Så kombardo!
Du kan også se Baby & Beats som en mulighed for at møde andre på barsel og måske få et lille netværk – eller som en sjov aktivitet, I kan gå til sammen i forældregruppen. Og måske har nogle lyst til at fortsætte hyggen efter dansen med en sludder og en kop kaffe i Ry Hallernes cafeteria – eller trille ned i Legehuset og fortsætte snakken der☕️👶
Instruktør: Randi Lilly Nyegaard
Hej, jeg hedder Randi! Jeg er uddannet lærer og arbejder til daglig som speciallærer, når jeg ikke er på barsel. Dans og foreningsliv har gennem mange år været en stor del af mit liv, og jeg har undervist både børn, unge og voksne. Jeg underviser denne sæson danseholdet Labre Ladies 30+, og så er jeg en af damerne bag Ry Dans.
Som instruktør går jeg meget op i, at alle skal føle sig velkomne, have det sjovt og gå fra timen med et smil på læben. Jeg elsker at skabe en stemning, hvor man tør give sig hen til musikken, også selvom man ikke føler sig som den fødte danser. Humor, engagement og en god portion selvironi er en stor del af min måde at undervise på.
Jeg har gennem tiden taget flere instruktøruddannelser og kurser inden for bl.a. hiphop, showdance og Hit Fit Dance. I 2026 blev jeg kåret som Årets DGI Danseinstruktør for blandt andet min evne til at skabe et trygt og stærkt fællesskab omkring dansen.
Jeg har selv min lille datter Oline, som er født i juli 2026, med på holdet, så der kan også blive brug for en lille pause hos instruktøren undervejs. Derfor ved jeg om nogen, at en dansetime med baby kan indeholde både dans, amning, bleskift, grin, pauser og lidt kaos – og det er helt okay!
Jeg glæder mig til at fylde Baby & Beats med god musik, danseglæde, grin og forhåbentlig en masse labre barselsdansere! 💃👶
Lige en lille disclaimer: Jeg er ikke uddannet fysioterapeut eller inden for bæreteknik, så jeg kommer ikke med faglige råd om, hvordan baby skal bæres. Til gengæld håber jeg, at vi kan skabe et trygt rum, hvor vi kan dele gode råd med hinanden undervejs om, hvad der fungerer godt for os og vores babyer
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os på info@rydans.dk – vi hjælper gerne.
Ved tilmelding accepteres Ry Dans' handelsbetingelser
Information om arrangementet
Dato og tid Fredag d. 18. september 2026 kl. 09:30 til fredag d. 9. oktober 2026 kl. 10:30
Tilmeldingsfrist Fredag d. 2. oktober 2026 kl. 09:00
Sted
Ry Hallerne (Aktivitetslokalet)
Thorsvej 32A
8680 Ry
Arrangør
Ry Dans
Tlf. +45 50529603
info@rydans.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Ry Dans bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser